Denne unikke rødvin er opkaldt efter den græske solgud Helios, og er en enestående blanding af druerne Nero d’Avola og Syrah. Vinen tilbyder aroma af søde krydderier, sorte kirsebær og jordagtige noter. Smagen er balanceret på garvesyre, og med stor finesse samt et smukt strejf af salt, der giver friskhed.
På den italienske ø Sicilien i Middelhavet ligger den 65 hektar store vingård Di Giovanna. Di Giovanna er Siciliens ældste vinproducerende familie, og er gået i arv igennem fem generationer. I dag ejes og drives vingården af brødrene Gunther og Klaus Di Giovanna. Med Di Giovanna kan du forvente friske, kølige og komplekse vine! Det er et gammelt men modernistisk vinhus som praktiserer tidlig høst og korte maceringsperioder. Man får reduktive vine da de på vingården gør brug af stål, ler og cement med spontan gæring fra økologisk dyrkede vindruer.