CON MAZ – BUTIK, DELI & VINBAR

Vi er en kombineret vin- og spiritusbutik, vinbar og deli, og du kan finde os på Godsbanen, nærmere bestemt Kjeld Tolstrups Gade 96-102, 8000 Aarhus C.

Con Maz er en omskrivning af det spanske ”con mas”, som betyder ”med mere”. Det er en ordleg, der beskriver vores univers, hvor du kan tillade dig at forvente lidt ”mere” – en verden af oplevelser, viden, smag og godt håndværk.

Con Maz handler først og fremmest om bordet. Vi vil ikke længere begrænses af konventioner, stilarter eller tendenser. Vi lader os i stedet inspirere af vores intuition, de gode og spændende mennesker vi omgiver os med, og de uendelige muligheder for hvad vi kan sætte på bordet.

HÅNDVÆRK OG VIDEN

I Con Maz hylder vi det ”gode” håndværk, som det brygmesteren, knivmageren, masterblenderen, kokken eller kældermesteren er eksperter i. Vi har spiritus på hylderne fra hele verden, eksempelvis Rom fra Caribien, whisky fra Skotland og USA og Armagnac fra Frankrig.

Vinmæssigt fokuserer vi på Europa, specielt de fire store klassiske vinlande Italien, Spanien, Tyskland og Frankrig. Vi har vin fra klassiske områder blandt andet Champagne, Rioja, Franken og Valpolicella. Vi har naturligvis også vin fra Bourgogne, som vi har særligt specialiseret os i. Vi er dog altid på udkig efter nye interessante vine og målet er løbende at udvide vores udbud fra både klassiske og fra mindre kendte, men spændende, vinregioner.

SMAG

Con Maz er et univers af smag. Vores mange produkter dækker et meget bredt spektrum af smagsnuancer, der er spændende at gå på opdagelse i. Smagen af den enkelte vin eller spiritus er en oplevelse i sig selv, men nogle gange kan man sætte noget mad til drikkevarerne, som eleverer smagsoplevelsen til mere end summen af det enkelte produkt.

I Con Maz holder vi af klassiske kombinationer, som fx steak med Cabernet Sauvignon og Chardonay med hummer, men vi elsker også at eksperimentere. Har du eksempelvis prøvet ost til tequila eller M&M til Auslese Riesling!! Kombinationens mulighederne er uendelige og vi elsker at eksperimentere.

FÆLLESSKAB

Con Maz er et inkluderende univers hvor vi tager os godt af alle, forhåbentlig så godt at du har lyst til at komme igen og være en del af Con Maz fællesskabet. I løbet af året bliver du som medlem af Con Maz inviteret til at deltage i flere arrangement og events. Det kan være alt fra smagninger, til producentbesøg, cubansk cocktail aften eller skinkesmagning.