Vin 1: Colagon Verdejo 2018
Vinen er frisk med moden frugt i duften; æble, melon, fersken. Den er meget mineralsk og saftig i sin smagsprofil. Denne hvidvin er produceret af Palacio de Bornos i Rueda, Spanien. Vinen består af 60% Verdejo og 40% Viura, og holder 13% alkohol. Hvidvine som bryster sig af ”Rueda” skal minimum indeholde 50% Verdejo.
Vin 2: Altos R Blanco Barrica 2017
Altos R Blanco er en sammenstykning af tre forskellige delelementer. Den første del af blendet er baseret på Viura-druen og kommer fra en tidlig høst. Den anden del er ligeledes Viura-druen, men fra en senere høst. Til sidst finder man Malvasia-druen, der bliver høstet moden. For at give dette blend den rette fyldighed fadlagres 40% af den friske unge vin i fire måneder på fade af amerikansk og fransk eg.
Vin 3: Tour des Gendres Odette Rosé 2022
Denne enestående rosévin er lavet på 100% Cabernet Sauvignon samt koldfermenteret og macereret på gærresterne i 72 timer. “Odette”, opkaldt efter producentens bedstemor, er en meget frisk rosé med en optimal balance mellem fedme og anspændthed i afslutningen. Dét giver en fremragende aromatisk kompleksitet, der minder om små røde frugter som stikkelsbær. En flot rosé, lyserød og lys i stilen.
Vin 4: Di Giovanna Vurria Rosato 2021
Denne unikke rosévin fra Sicilien i Italien er lavet på rødvinsdruen Nerello Mascalese, som betyder ’den lille sorte fra Mascali’, og blev første gang lavet tilbage i 2004 som en af de allerførste kvalitetsroséer fra Sicilien. I Di Giovanna’s Vurria Rosato di Nerello Mascalese finder man citrusfrugter, vilde jordbær, aromatiske urter og mineralske noter. Smagen er frisk, elegant, vedvarende og med en flot finish.
Flaske 5: Ruby Organic Limoncello
Ruby Organic Limoncello er en delikat drik med friske citrusnoter, der er typiske for friskplukkede citroner fra Middelhavskysten. Den produceres både på skal og saft fra citronerne, hvilket giver den en mere frisk smag end du kender fra en mere traditionel Limoncello. Med kun 15% alkohol er den det perfekte valg som en lækker digestif eller som en frisk Limoncello Spritz. En drik, der har taget danskerne med storm.