Viser et enkelt resultat

Cognac

I brandy-familien finder man cognac, som nok må siges at være den største underkategori i hele brandy-universet, og dette med rette! Cognac er en enestående spiritustype som udelukkende produceres i og omkring byen Cognac i Frankrig. Ligesom armagnac produceres cognac på hvidvinsdruer men til forskel fra armagnac destilleres hvidvinen i batch pot stills og ikke kontinuerligt i små enkeltkolonner, som det er tilfældet med armagnac. Dette skaber en utrolig blød og rund smagsoplevelse.

Cognac er typisk en blanding af forskellige årgange, og der findes i Cognac både VSOP (4 år), XO (10 år) og XXO (14 år). Vores hus-cognac er fra det præstigefyldte Roullet Сognac.

Historien om Roullet Сognac huset starter tilbage i 1700-tallet, et sted kaldet Le Goulet, i landsbyen Foussignac, som er beliggende nord for Jarnac i Cognac-regionen. Dette er stedet, hvor Roullet familien ejede vinmarker fra 1772, og hvor Paul Frédéric Roullet grundlagde cognac-huset i 1780. I næsten 250 år har familiens efterkommere og kældermestre skabt store spiritusoplevelser under Roullet-varemærket, samt videregivet deres erfaringer fra århundrede gamle traditioner, som er gået i arv fra generation til generation.

Foruden Roullet har vi også uafhængige aftapninger af cognac fra både Silver Seal og Bapt & Clem’s.

Ikke på lager